Niels Jeppesens digt om von Brinckens
Fru von Brincken, med fornavnene Christine Benedicte, døde d. 29. 12. 1916 i Ribe. Von Brincken ønskede hende begravet på Spandet kirkegård. Dette var også muligt. Men hans ønske om selv at forrette hustruens
begravelse afslog de preussiske myndigheder. Han måtte derfor nøjes med at følge båren til grænseovergangen ved Hviding. - De preussiske myndigheder forbød, at båren blev øverført ved den nærmestliggende grænseovergang: Hømlund (Seem sogn, der danner grænse med Spandet sogn).
Christine von Brinckens båre blev fra Hviding Station transporteret videre med hestevogn til Spandet kirke; to tyske soldater fulgte vognen.
Begravelsen skulle først finde sted dagen efter, og kisten stod derfor natten over i kirkens våbenhus, dvs. tårnbygning. Af frygt for uroligheder fra spandetborgerne blev den flankeret af to preussiske soldater som i øvrigt holdt vagt ved den, indtil graven var tildækket.
Om dette har forfatteren Niels Jeppesen, hvis mor er født i Spandet, skrevet følgende digt:
Paa Ribevejen kun at se
den mørke Jord, den hvide Sne.
Og langsomt, uden Klokkelyd,
en Ligvogn lister bort mod Syd.
Det er kun den fordrevne Præst
fra Spandet Sogn, nu Danmarks Gæst...
Men her ved Grænsen var det slut;
den sidste Vej var ham forbudt.
Forbudt af Tysklands bange Ørn
at gæste Hjem og Sognebørn.
Forbudt af Tysklands skarpe Sværd
den sidste stille Vandringsfærd.
Han vendte atter Kurs mod Nord,
hun kørtes ned til Slesvigs jord ...
To Feltgraa stod den ganske Nat
paa Vagt, hvor hendes Lig blev sat.
Som fordum, fjernt i Jødeland,
ved Liget af en dødsdømt Mand.
Thi Tyskland var i Verdenskrig
med Fjendelist og Vennesvig.
Og Spandet, som i Prøjsen laa,
tør ingen Tysker stole paa ...
På Spandetvejene at se
en Skare Folk, trods Frost og Sne.
De bærer Præstefruen bort
igennem Kirkegaardens Port.
Alene drager hun afsted,
helt frændeløs - til Gravens Fred.
Paa Ribevejen kun at se
den mørke Jord, den hvide Sne.
Niels Jeppesen: Slesvigs Sønner. Gyldendalske Boghandel 1919.