Spandet kirke gennemgik 2007-2008 en større istandsættelse - af bl.a. denne årsag: for en del år tilbage blev kirkens loft isoleret. Det foregik efter datidens regler for isolering, og i den bedste mening. Der skulle spares på olieregningen.

I dag står Spandet menighedsråd med en millionregning. En gammel dame som kirken finder sig nemlig ikke i hvad som helst. Den vil bl.a. have luft. Ellers hævner den sig med råd og borebiller i træværket, uanset moderne tiders viden om, hvad der er det bedste for den.

Det var en moderne tid, der isolerede kirken. Selv computeren var for længst opfundet! Og en moderne og oplyst tid har det med at vide bedre besked end gamle og såkaldt mindre oplyste tider. Vores moderne tid kan jo ind i mellem have kun trækken på smilebåndet til overs for de gamle dage! Men på sin egen måde protesterer en gammel kirke mod en moderne og oplyst tid! 

Kan det i det hele taget betale sig at istandsætte en så gammel kirke som Spandet for så mange penge? Er tiden ikke ved at være inde til, at man siger: Nej, nu må det være nok? – Svaret er ligetil: en middelalderkirke er fredet og har ikke lov til bare at gå til! Men megen fornuft er der, indrømmet, ikke i svaret. Spandet sogn er kun et lille sogn. Det har ikke længere nogen skole, derfor heller ikke ret mange dåb og konfirmander. For når skolen i udviklingens og modernitetens navn forsvinder, så forsvinder også de unge mennesker. Og sammen med skolen forsvinder købmanden, brugsen og bageren. Så har de gamle ingen steder at handle, derfor forsvinder også de ud af billedet. 

Til gengæld vil de resterende i Spandet gerne være kirke og søger til deres sognekirke, i hvert fald lige nu. Og der er så langt fra plads til alle i sognet på én gang. Men den næste generation, de lidt yngre? Vil de også bruge kirken til det formål, den blev bygget til, nemlig gudstjenester? Derfor har det sin egen fornuft, når nogle ud over tagene råber: Lad falde, hvad ikke kan stå! 

Men glem så ikke, under hvilke omstændigheder dette fald måtte ske. Det vil ske på baggrund af en højt oplyst tid, der i den gode menings oppustede klogskab mente at vide alt om, hvad man gør ved en gammel kirke! Det vil være en moderne tids klogskab, som tog livet af kirken.

En moderne tid mener ofte at vide, hvad der er det bedste for kirken. Man vil, altid i den bedste mening, f. eks. give den fødselshjælp, idet man siger: Kirken skal følge med tiden! Derfor de mange alternative gudstjenester: Jagtgudstjenester, sovedyrsgudstjenester, sørøvergudstjenester osv. Ja, hvis ikke kirken skal være et lunt og isoleret sted alene for de gamle, så skal der ske noget for de unge. Det er tit nok de yngre, der siger det. Er det så for, at de selv kan slippe for at gå i kirke? Andre igen foreslår en gudstjeneste hver 14. dag eller 1 gang om måneden. For måske det vil øge kirkegangen. Men hvorfor så ikke blot gudstjeneste én gang i kvartalet? Så må alle mand da af huse, eller..?  

Tillad mig derfor disse spørgsmål: er Gud blevet nærmest en patient, som skal hjælpes på vej? Er det ham, der ikke fatter en moderne tids klima og behov? Ja, besidder en moderne tid virkelig større viden og indsigt end gamle tider? I hvert fald vidste den ikke at isolere en gammel bygning!  

At være kirke på en moderne tids vilkår behøver ikke at indebære, at her skal man så gøre som man gør alle andre steder. Men kirken skal følge med tiden! hedder det igen og igen. Javist skal den det. Men den skal ikke snakke tiden efter munden! Sker det, så får vi også i kirken alt det, der kendetegner tiden: underholdning, terapi, sandhed i form af stor tilslutning. 

Spandet kirkes nye træværk vil næppe tage skade af det. Men det er et spørgsmål, hvad der vil ske med os som kirke og folk, når der absolut skal foregå det samme i kirken som foregår alle andre steder.  

Jørgen Hanssen 2008